Akhenatons portræthoved med påsat krone

Da Amenophis IV besteg Egyptens trone, troede befolkningen i det gamle Egypten på utallige guder. Efter et par års regeringstid besluttede faraoen, som var gift med Nefertiti, at udnævne en ny, enkelt gud for sit land. Kulten af solguden Aton blev født, en manifestation af Re, som skulle symbolisere solskiven som kilden til alt liv. Amenophis IV forbød sit folk at tro på de gamle guder og kaldte sig fra nu af Akhenaton ('den, der behager Aton'). For den nye gud Aton blev den gamle hovedstad Theben opgivet som sæde for det kongelige hof, og den nye, glamourøse boligby Achet-Aton blev grundlagt. I "Atons horisont", det nuværende Amarna, blev der bygget storslåede templer under åben himmel for at modtage de beroligende stråler fra Atons sol. For befolkningen i det gamle Egypten betød den nye religion, at de måtte opgive troen på et liv efter døden i det velsignede land i Vesten. Hvor solen gik ned, kunne Aton ikke eksistere som livets skaber og kunne ikke genoplive de døde. Tabet af dette vigtige trosgrundlag delte befolkningen i to grupper. Voldsomme uroligheder brød ud mellem tilhængere og modstandere af den nye kult af solguden Aton. Først efter faraoens død vendte den gamle religion tilbage til sin oprindelse under Akhenatens søn Tutankhamon. Næppe nogen anden farao har fascineret og påvirket sin samtid og eftertid så meget som Akhenaton. Portræt af herskeren med krone. Original: Museum August Kestner Hannover. 18. dynasti, ca. 1360 f.Kr., Amarna. 2-delt reduktion som polymer ars mundi museumsreplika, støbt i hånden. Højde med base: 23,5 cm.