Skulptur 'Sokrates', kunstig marmor

"Jeg ved, at jeg intet ved" skulle blive essensen af undervisningen hos den mand, som oraklet i Delfi udråbte til at være den klogeste i sin tid. I Delfi havde guden Apollon dræbt dragen Python. Ånden havde overvundet ånderne i den besjælede og livløse verden. Grækerne havde således rejst et tempel for fornuften. Sokrates blev født ind i denne allerede oplyste tidsalder som søn af en jordemoder og en stenhugger. Vi ved ikke, om Sokrates fulgte i sin fars fodspor, men han havde penge til udstyr og våben til at deltage i tre felttog som hoplit, hvor han viste sig at være stærk, klog og modig, for eksempel da han trak sin sårede ven Alkibiades og hans våben ud af kampens hede. Vi ved fra hans elever, først og fremmest Platon, at Sokrates, som ikke skrev noget selv, tilbragte en stor del af sit liv på agora, livets centrum i Athen, for at føre dybtgående diskussioner med sine medborgere. Uanset om det var med håndværkeren, købmanden, politikeren, dommeren eller den kloge sofist, ville han finde ud af, hvad der var rigtigt og passende i deres tanker og handlinger. Sokrates var overbevist om, at evnen til at genkende det gode, som guddommeligt lys, som en guddommelig gave, som Gud, var iboende i ethvert menneske. I den bibelske skabelsesberetning var det i øvrigt den samme, her positive, grundidé, der blev konstrueret til det tragiske syndefald. Sokrates udviklede en form for undersøgende, spørgende dialog, som resulterede i, at samtalepartneren ofte selv måtte modbevise sin oprindeligt formodede viden. Han kaldte denne spørgeteknik for sin jordemoderkunst, sin åndelige jordemoderkunst. Gennem sine indtrængende dialoger og sin måde at tænke på fik han venner, som f.eks. dem, der senere grundlagde filosofiske skoler i hans ånd, men også fjender, hvis forfængelighed og karrierer han stod i vejen for. For Sokrates var uvidenhed eller illusorisk viden lige så forkastelig som ondsindet bedrag, for: "Mennesket handler dårligt, når det ikke ved, hvad der er godt!". Hvor er det aktuelt! Tro mod det delfiske ordsprog "Kend dig selv" holdt han aldrig op med at søge efter et etisk grundlag for korrekt tænkning og adfærd i sin kærlighed til visdom, filosofi, til grundlæggende værdier som dyd, retfærdighed eller mod. Hans modstandere anklagede ham. Han blev dømt til døden af organerne i det stadig pubertære demokrati for at "fordærve ungdommen" og "mangle respekt for de græske guder". Selv sagde han i sin forsvarstale, at han hellere skulle have livslang hæder for sit arbejde, ligesom de olympiske mestre. Ikke desto mindre accepterede han den uretfærdige dom i overensstemmelse med sine egne moralske standarder, for "det er bedre at lide uret end at gøre uret". Han blev udødeliggjort med sin suveræne måde at gå i døden på. "Glem ikke at ofre en hane til Asklepios" var hans sidste ord, efter at han havde drukket bægeret med skarntyde. Hvor er vor tids Sokrates? I hver eneste af os! Lad denne oprigtigt kloge mand våge over dine beslutninger. Sokrates (469-399 f.Kr.): Polymer museumsreplika. Kunstmarmor. Størrelse 20 x 12 x 6 cm (h/b/d). Korrekt portræt af filosoffen som et ufærdigt værk efter en figur fra det 4. århundrede f.Kr. i British Museum.